Videre til indhold | Videre til menunavigation

Forside   Overblik   Projekter   Andre projekter under IPY   Ikkafjorden og dens kalksøjler

Ikkafjorden og dens kalksøjler – en økologisk niche i Grønland med enestående biologisk mangfoldighed

Hundredevis af søjler vokser op gennem Ikkafjordens mudrede bund. De består af det temperaturfølsomme mineral ikait. Både uden på og inden i vrimler det med liv.

Videnskabsfolk har på sommer- og vinterekspeditioner udforsket søjlerne, livet og fjorden.

Ikkafjorden og dens kalksøjler – en økologisk niche i Grønland med enestående biologisk mangfoldighed

De fysisk-kemiske forhold i ikkasøjlerne er vigtige at få kortlagt, fordi der foregår en række biologiske processer inde i søjlerne. Dette er fundamentalt. Ellers vil man ikke kunne forstå sammenhængen mellem den biologiske diversitet og ikkasøjlernes særlige egenskaber. Det omgivende havmiljø og kilderne på land spiller sandsynligvis også en vigtig rolle i søjlernes dannelse. For at forstå hele systemet er det vigtigt at sikre en bred viden om Ikkafjorden. Indsamling af organismer fra søjlerne kan desuden være med til at bevare nogle af de unikke organismer og deres genetiske materiale for eftertiden, hvis ikkasøjlerne skulle forsvinde. Projektet vil for første gang foretage en detaljeret kortlægning af Ikkafjorden, kilderne og ikkasøjlerne gennem et tværfagligt samarbejde.

Mål med projektet

  • Ikkasøjlernes biologiske aktivitet og diversitet skal beskrives ved at foretage målinger og indsamlinger både sommer og vinter hen over en periode på tre år
  • I løbet af denne treårige periode skal der indsamles data om Ikkafjordens og ikkasøjlernes hydrografiske forhold. Det gøres ved, at dykkere stiller måleapparatur op på fjordbunden
  • Ikkasøjlernes fysisk-kemiske mikromiljø skal beskrives ved at dykkere foretager målinger direkte på søjlerne
  • Nye dyr, mikroorganismer og planter på søjlerne skal identificeres
  • Finde ud af, hvor mikroorganismerne inde i søjlerne kommer fra
  • Ikkasøjlernes stabilitet og nedbrydning skal undersøges både i fjorden og i laboratoriet

Geokemi, mikrobiologi, zoologi

Arkæologi, naturgeografi, biologi
Projektdata

Projektleder/kontaktperson

Peter Stougaard, Institut for Økologi og Jordbrug, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (KU), Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. Tlf. 35332609. psg@life.ku.dk

Samarbejdspartnere

Anders Priemé, Michael Kühl, Niels Daugbjerg, Poul Møller Pedersen, Karin Ulstrup, Jens Nybo Larsen. Biologisk Institut, Københavns Universitet (KU)

Mariane Schmidt, Rikke Holmkær Pedersen. Institut for Økologi og Jordbrug, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU

Reinhardt Møbjerg Kristensen, Majken Jensen. Statens Naturhistoriske Museum, KU

Bo Elberling, Bjørn Buchardt, Marc Overgaard Hansen. Institut for Geografi og Geologi, KU

Martin Vinter Sørensen, Niels Bohr Instituttet, KU

Per Mølgaard, Karen Christensen, Jes Gitz Holler. FARMA - Det Farmaceutiske Fakultet, KU

Richard Martin, Waterzymes

Jesper Kikkenborg

Uffe Wilken, Dansk Polarcenter

IPY ID#

Ingen info.

Finansiering

Villum Kann Rasmussen Fonden: 2.579.444 DKK.

Sideløbende har Mariane Schmidt (LIFE) arbejdet med en ph.d, finansieret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion.

Mere info om projektet
Lokalitet

Ikkafjorden, Sydvestgrønland.