Ikkafjorden og dens kalksøjler – en økologisk niche i Grønland med enestående biologisk mangfoldighed
Videnskabsfolk har på sommer- og vinterekspeditioner udforsket søjlerne, livet og fjorden.
Ikkafjorden og dens kalksøjler – en økologisk niche i Grønland med enestående biologisk mangfoldighed
De fysisk-kemiske forhold i ikkasøjlerne er vigtige at få kortlagt, fordi der foregår en række biologiske processer inde i søjlerne. Dette er fundamentalt. Ellers vil man ikke kunne forstå sammenhængen mellem den biologiske diversitet og ikkasøjlernes særlige egenskaber. Det omgivende havmiljø og kilderne på land spiller sandsynligvis også en vigtig rolle i søjlernes dannelse. For at forstå hele systemet er det vigtigt at sikre en bred viden om Ikkafjorden. Indsamling af organismer fra søjlerne kan desuden være med til at bevare nogle af de unikke organismer og deres genetiske materiale for eftertiden, hvis ikkasøjlerne skulle forsvinde. Projektet vil for første gang foretage en detaljeret kortlægning af Ikkafjorden, kilderne og ikkasøjlerne gennem et tværfagligt samarbejde.
Mål med projektet
- Ikkasøjlernes biologiske aktivitet og diversitet skal beskrives ved at foretage målinger og indsamlinger både sommer og vinter hen over en periode på tre år
- I løbet af denne treårige periode skal der indsamles data om Ikkafjordens og ikkasøjlernes hydrografiske forhold. Det gøres ved, at dykkere stiller måleapparatur op på fjordbunden
- Ikkasøjlernes fysisk-kemiske mikromiljø skal beskrives ved at dykkere foretager målinger direkte på søjlerne
- Nye dyr, mikroorganismer og planter på søjlerne skal identificeres
- Finde ud af, hvor mikroorganismerne inde i søjlerne kommer fra
- Ikkasøjlernes stabilitet og nedbrydning skal undersøges både i fjorden og i laboratoriet
Geokemi, mikrobiologi, zoologi
Projektdata
Projektleder/kontaktperson
Peter Stougaard, Institut for Økologi og Jordbrug, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (KU), Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. Tlf. 35332609. psg@life.ku.dk
Samarbejdspartnere
Anders Priemé, Michael Kühl, Niels Daugbjerg, Poul Møller Pedersen, Karin Ulstrup, Jens Nybo Larsen. Biologisk Institut, Københavns Universitet (KU)
Mariane Schmidt, Rikke Holmkær Pedersen. Institut for Økologi og Jordbrug, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU
Reinhardt Møbjerg Kristensen, Majken Jensen. Statens Naturhistoriske Museum, KU
Bo Elberling, Bjørn Buchardt, Marc Overgaard Hansen. Institut for Geografi og Geologi, KU
Martin Vinter Sørensen, Niels Bohr Instituttet, KU
Per Mølgaard, Karen Christensen, Jes Gitz Holler. FARMA - Det Farmaceutiske Fakultet, KU
Richard Martin, Waterzymes
Jesper Kikkenborg
Uffe Wilken, Dansk Polarcenter
IPY ID#
Ingen info.
Finansiering
Villum Kann Rasmussen Fonden: 2.579.444 DKK.
Sideløbende har Mariane Schmidt (LIFE) arbejdet med en ph.d, finansieret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion.
Mere info om projektet
Multimediehistorier: Ikkafjorden
Fra ikkasøjle til mælkekarton. Polarfronten 2/2009 (PDF 1,5 MB)
Sjældne søjler står for fald. Polarfronten 3/2006 (PDF 2,3 MB)
Grønlands skjulte skatte. Tidsskriftet Grønland nr. 2/juni 2009 (PDF 0,2 MB)
På enzymjagt i ikkasøjlerne. Mariane Schmidt. Aktuel Naturvidenskab nr. 3, juli 2008
Ikkafjorden - en undersøisk oase i Arktis. Gabrielle Stockmann og Uffe Wilken. Dansk Polarcenter 2007. 88 sider.
Lokalitet
Ikkafjorden, Sydvestgrønland.



