På randen af gletsjeren

En international forskergruppe er - som en del af et større IPY-konsortium – i gang med at studere de enorme grønlandske gletsjeres forkant og deres accelererende buldren ud igennem fjordsystemerne. Vi besøgte i august forskerne i Tasiilaq, hvorfra de samler viden om, hvordan klimaet påvirker de store isstrømme, der bevæger sig fra midten af Indlandsisen og ud til kysten.

En kæmpes retræte

I tredje forsøg lykkes det den erfarne pilot at kile helikopteren forsvarligt ned mellem klipperne på fjeldsiden af den imponerende fjordarm nord for Tasiilaq, hvor den kæmpestore østgrønlandske gletsjer Helheim har sin front. Fem forskere fra Danmark og USA springer rask ud for at tilse det kostbare og avancerede udstyr, som er med til at afsløre dynamikken i den enorme gletsjer, der buldrer frem, fra solen tager fat i maj, til den i efteråret igen går i dvale i de mørke, arktiske nætter. I teamet er tre danske forskere fra DTU Space: afdelingschef og projektleder for det danske bidrag Per Knudsen og seniorforskerne Shfaqat Abbas Khan og Ole Baltazar Andersen.

- Vores arbejde ved de sydøstgrønlandske gletsjere viser, at gletsjerne tilsyneladende er stærkt påvirket af de igangværende klimaændringer, fortæller Per Knudsen. Og vi har gennem de sidste fem år set, hvordan de to store gletsjere, Helheim og Kangerlussuaq, har haft et dramatisk større nettotab af is, end det er set tidligere. Vi kan fra år til år se, at randen af de to gletsjere skrumper ca. 100 meter. Det er fire gange så meget som i år 2000.

Overvåget med GPS

Shfaqat Abbas Khan er hovedansvarlig for en række målinger med avanceret GPS–teknologi og er i fuld gang med at tilse den station, som er placeret på fjeldsiden.

- Ved flere af de store gletsjere på både vestkysten og østkysten har vi placeret GPS-stationer, som kan måle, hvordan grundfjeldet ved gletsjerne påvirkes af isens enorme acceleration. Reelt hæver grundfjeldet sig på grund af det mindre pres, der følger af, at isen forsvinder. Nogle steder har vi kunnet måle, at fjeldet hæver sig op til fem centimeter på et år, fortæller Shfaqat Abbas Khan. I den sammenhæng foretager vi ligeledes deciderede tyngdemålinger med avanceret udstyr på lokaliteterne. Også disse målinger viser, at der bliver mindre masse i området.

Ud over at foretage målinger på fjeldet placerer forskerne GPS-stationer på selve gletsjerens overflade. Stationerne måler sommeren over, hvor hurtigt isen bevæger sig – både horisontalt og vertikalt.

- På den måde kan vi følge isens hastighed og tykkelse og foretage sammenligninger fra år til år. Metoden har vist sig at være særdeles anvendelig til at beregne massetabet fra de store gletsjere, og vi har derfor udvidet undersøgelserne til også at omfatte andre steder på den grønlandske kyst, fortæller Abbas Khan, mens han tilser GPS-stationens solpaneler.

Få meter derfra er de to amerikanske kollegaer i færd med at montere et kamera, der fuldautomatisk skal tage et billede af gletsjerfronten hvert femte sekund hele vinteren.

En voksende udtynding

Man fornemmer tydeligt, at IPY-konsortiets brede internationale sammensætning har åbenlyse fordele. Det ses både i felten og på det mere teoretiske plan. Således bidrager de luxembourgske forskere med stor ekspertise inden for absolutte tyngdemålinger, mens det amerikanske bidrag spænder vidt fra GPS-stationer til a satellitbaserede målinger.

Resultaterne fra GPS–stationerne og tyngdemålingerne kobles til den amerikansk baserede satellitovervågning af blandt andet Indlandsisen. Et af de satellitsystemer, der kan spore ændringer i isens massebalance er Grace. Tidligere viste Grace, at den grønlandske indlandsis ganske vist mistede masse ved randen og mod sydøst, men at isen samtidig blev tykkere på midten og mod nord. Samtidig med, at udtyndingen breder sig til større og større områder, er Indlandsisen imidlertid holdt op med at vokse mod nord og opretholder kun status quo.

Og meget tyder på, at delvist ubearbejdede og endnu upublicerede data, der er indsamlet som en del af DTU Spaces IPYprojekt, vil kunne uddybe dette opsigtsvækkende billede af en iskalot under udtynding.

- Selvom det er for tidligt at sige noget endeligt om vores resultater fra i år, ser det ud til, at vores data kommer til at støtte den seneste satellitbaserede model, der viser, at Indlandsisen reelt ikke bliver tykkere nogen steder mere. Ud fra vores resultater kan vi i hvert fald se, at massetabet også er signifikant i Nordvestgrønland. For eksempel tyder vores undersøgelser ved Ilulissat isbræ i år på, at massetabet her er forøget med 10–20 %. Derudover kan vi se, at bræen ikke kun udtyndes ved randen, men også dybere ind mod midten af indlandsisen. Det ser ud til, at der sker rigtig meget i disse år, lyder Abbas Khans vurdering.

Inden vi forlader fjeldsiden igen, når jeg at spørge de tre danske forskere om, hvordan man efter IPY´s afslutning kan bruge den indsats og de investeringer, der er gjort i forbindelse med deres projekt.

- På længere sigt kan vores GPS-stationer på udvalgte fjelde vise sig at være særdeles anvendelige til at overvåge isstrømme og dermed gletsjernes nettobalance. I en kombination med de amerikanske satellitbaserede målinger vil resultaterne give os et godt billede af hastigheden, hvormed isen smelter. Og den viden er jo af stor betydning for mere globale klimamodeller, svarer Per Knudsen, inden vi sætter os i helikopteren med kurs mod Tasiilaq.

GPS netværk i Grønland (GNET)

GNET er et dansk, amerikansk og luxembourgsk projekt, som i løbet af 2008-2010 vil etablere et net af GPS-stationer omkring Grønland for at undersøge Indlandsisens ændringer.

DTU Space deltager fuldt ud i projektet ved etablering af en række nye GPS-stationer og bidrager aktivt til, at de nødvendige data bliver indsamlet og analyseret. GNET er en enestående mulighed for at få udført et projekt med målinger rundt om hele iskappen, som gør det muligt at bestemme Indlandsisens samlede massetab.

Ud over DTU Space er University of Luxembourg, University of Ohio, University of Colorado og University of Maine involveret. Den danske indsats er finansieret via KVUG og DTU´s egenfinansiering.

Tekst og fotos: Tom Christensen, FI