Grønlandsk - et spændstigt sprog?

Et nyt forskningsprojekt undersøger det grønlandske sprogs spændstighed på syntaks- og diskursniveau og giver samtidigt det grønlandske demokrati et helbredstjek. Måske en noget akrobatisk øvelse, men et af perspektiverne ved projektet – rettet mod at undersøge det grønlandske sprogs tilstand – er netop, at forbindelsen mellem sprog og velsmurt demokrati bliver blotlagt.

Arnaq Grove er ph.d. og forsker på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier ved Københavns Universitet. Hendes nye forskningsprojekt bærer titlen ‘Resilience and language change in the Arctic – a study of Greenlandic’. Resilience oversætter hun selv som ’spændstighed’.

Et kig i diverse toneangivende engelske opslagsværker giver – i fri oversættelse – følgende: ’Den fysiske egenskab ved et materiale, som gør, at det kan vende tilbage til sin oprindelige form eller position efter en midlertidig deformering, som ikke har overskredet materialets elastiske grænse.’

Det er centralt for projektet at bruge spændstighedsbegrebet til at udfordre en fremherskende forestilling om, at grønlandsk enten må befinde sig i udvikling eller i afvikling. For Arnaq Grove handler det om, at sproget via sin spændstighed kan tillade forandringer, der ikke strækker det ud over dets elastiske grænse. Og om at nærme sig en definition af den grænse.

I første omgang er Arnaq Grove interesseret i at undersøge udviklingen af det grønlandske sprog i alle samfundslag og alle områder af det grønlandske samfund. På arbejdspladserne, i journalistikken, i de offentlige institutioners kommunikation til borgerne, i foreningslivet, i bygder og byer, på tværs af sociale skel.