Nordboerne i et dna-molekyle
1: Nordboerne i et dna-molekyle
Ældgammelt dna fundet i jord og sedimenter har igennem det seneste årti givet vores forståelse af fortidens liv et stort skub fremad. Metoden går ud på, at bruge dna i alt fra mikroorganismer til store pattedyr til at rekonstruere fortidigt liv. For første gang er metoden nu anvendt på den norrøne befolkningsgruppe, der beboede Sydgrønland i knap femhundrede år i slutningen af den skandinaviske vikingetid.
Første spadestik til prøvetagning af prøver til analyse for fossilt dna i Sydgrønland. Når der skal tages prøver til undersøgelse af dna, er det vigtig at man undgår at forurene prøverne med fremmed dna. Det kan være dna fra sig selv, eller dna fra andre lag end der hvor prøven tages. (Fotos: Martin Bay Hebsgaard).
Rent praktisk forgår prøvetagningen ved at man udvælger sig et område. Derefter tages det første spadestik til et lille hul på ca. 60x60cm. Man graver ned, til man når den uforstyrrede undergrund. Den ligger under de kulturlag, der blev dannet, da nordboerne boede i området. Efter det første grove arbejde skal den ene side af hullet rengøres, og med et sterilt rør udtages en række prøver fra de observerede lag. I alt blev der taget omkring 70 prøver fra forskellige lokaliteter.
Dette er sket takket være to jordkerner, som den canadiske forsker Charles Schweger var så snarrådig at udtage i forbindelse med udgravningen af den berømte arkæologiske nordbo-lokalitet Gården under Sandet i 1995.
- Schweger tog noget der mindede om et nedløbsrør og hamrede det så langt ned i jorden, han kunne. Han fik to prøver med sig hjem, fortæller biolog Martin Bay Hebsgaard. Sammen med evolutionsbiologer og arkæologer har han de seneste par år gransket den ene af kernerne. Den var opbevaret på University of Edmonton, indtil den i 2004 blev fløjet til et fryserum på Københavns Universitet. Her blev den lagt i en fryser og opbevaret ved -40 grader.
1: Nordboerne i et dna-molekyle
