Avanceret flaskepost i Polhavet
1: En gigantisk vindtunnel
Det var med gammeldags drivbøjer som med flaskepost: Man vidste, hvor flasken var smidt i, og hvor den var samlet op. Den mellemliggende rejse var ukendt. For drivbøjernes vedkommende har rumteknologien ændret på dette. Satellitsporing af bøjer lagt ud på drivisen nordvest for Grønland afslører, at bøjernes vej fra A til B til C er snørklet.
Store mængder is og vand løber sydpå fra Polhavet gennem det smalle Naresstræde. Strædet adskiller Grønland fra Canada, og er et af de steder på Jorden, der har størst tidevandsforskel. Mange steder er strædet kun 30- 40 km bredt, og med de høje bjerge på begge sider virker strædet som en gigantisk vindtunnel. Fra Polhavet og Lincolnhavet nord for Canada løber is og vand gennem strædet og videre sydpå til Baffinbugten, Labradorhavet for endelig at løbe ud i Nordatlanten.
I Baffinbugten kommer der mere og mere fokus på offshore aktiviteter i forbindelse med ressourceudnyttelse. Men den tykke drivis kan blive en alvorlig forhindring for denne udnyttelse. Derfor er det vigtigt at få et indtryk af, hvordan isen bevæger sig, og hvilke faktorer der gør, at isen bevæger sig på denne måde.
Det ligner en kuffert på isen. I virkeligheden er det én af de i alt 12 bøjer, som ingeniører fra DTU Space har anbragt på forskellige tykke isflager eller små isbjerge nord og nordøst for Canada. Bøjen er lagt på en isskruning tæt ved den grønlandske kyst ved indgangen til Naresstrædet. Til venstre anes en bid af Grønland. Fjeldene i baggrunden er de op til 1.000 meter høje bjerge på den canadiske Ellesmere Island. De ligger ca. 30 km ude i horisonten.
Isflagernes position bestemmes hver 20. minut og sendes via satellit til en central i Skotland. Når isen i Lincolnhavet bryder op, driver isflagerne ned gennem Naresstrædet. Mønstret i isdriften registreres indtil værtsflagen smelter og udstyret forsvinder – eller når batteriet er afladet.
Der er flere mekanismer, der påvirker isens drift fra Polhavet. Både vind, strøm og tidevand er afgørende faktorer. For at få et mere detaljeret billede af disse mekanismer, har forskere fra DTU Space lagt bøjer med satellitsendere ud på isen – fire i 2007 og otte i 2008. Data fra bøjerne vil senere blive sammenholdt med radardata fra satellitter i projektet ”Eksperiment med drivbøjer i Lincolnhavet og Naresstrædet”.
1: En gigantisk vindtunnel
